Retur

 

 

Danzack er født d.6/4-2005 i Flensburg hos Max og Anne Willner.

Fra kuldet blev født, havde de fri adgang til køkken samt stue og kuldet var også meget ude i naturen lige fra start.

Det har uden tvivl været med til at gøre det kuld meget udadvendt og med et stort mod på livet.

Det har været et meget spændende første år med Danzack. Han er vores Eurasier nr. tre og det er jo altid interessant

at se, hvordan han falder ud. Man kan se at han har arvet lidt efter både sin mor og far og også efter sin farfar Athos.

Det gælder både statur og pelstype samt sindet, sindet er en meget vigtig faktor når det gælder omgangen med en Eurasier.

Når man snakker Eurasier, så skal man være forberedt på, at den først er færdigudviklet i statur og sind når den er 2½-3 år.

Den type Eurasier, vi godt kan lide, findes desværre ikke i Danmark, så derfor måtte vi vente på den rigtige parring

i Tyskland, og det resulterede i Danzack, hvilket vi absolut ikke har fortrudt. Han har udviklet sig, som vi forventede.

Når man går efter en specifik type Eurasier, er det rigtig godt at kende forfædrene, da gener godt kan springe et led over.

Danzack er født lydig og har aldrig ødelagt noget, men har absolut ikke været kedelig. Der har været rigeligt liv i ham og

det har været en utrolig oplevelse for hele familien at følge ham det første år. Følg gerne siden for nyheder, info og foto.

 

 

HD status A / PL - 0 / AA - 0

Distichiasis - OK

T4 - OK

Størrelse: skulderhøjde 57cm.